Martinus, Darwin og intelligent design
  

Ole Therkelsen
Martinus, Darwin og intelligent design

Bogen handler hovedsageligt om Martinus (1890-1981) og hans udviklingslære, der udgør en tredje forklaring i forhold til darwinismen og intelligent design. I de sidste 150 år har der stået en strid mellem darwinister og teologer om årsagen til dannelsen af de komplekse organismer i naturen. Striden er igen blusset op, fordi Bibelens kreationistiske skabelsespostulat i form af intelligent design nu er blevet fremsat som en videnskabelig teori med henblik på at blive accepteret i forskningen og i skolernes biologiundervisning på lige fod med darwinismen.

Den darwinistiske teori forklarer udviklingen ved især to faktorer, tilfældig variation og naturlig udvælgelse. Blandt de tilfældigt opståede variationer vil de bedst egnede overleve i kampen for tilværelsen (survival of the fittest), hvorefter de gode egenskaber vil blive akkumuleret ved formeringen. Darwin tilskrev udryddelsesprocesserne i naturen en skabende rolle, fordi der gradvist vil ske en forøgelse af det veltilpassede på bekostning af det utilpassede. Darwin sagde, at hvis det kunne bevises, at der har eksisteret en kompleks organisme, der ikke er blevet formet ved successive små modifikationer, ville hans teori absolut bryde sammen.

Intelligent design, der officielt fremstilles som en videnskabelig teori uafhængig af Bibelen og religion, har til formål at bevise, at darwinismen er forkert! – Tilhængere af intelligent design mener, at det videnskabeligt er bevist, at der i cellerne findes så komplekse strukturer (irreducibel kompleksitet og specificeret kompleksitet), at de ikke kan være opstået ved successive mutationer, alle med overlevelsesfordel, som darwinismen postulerer. Konklusionen bliver derfor, at der må være en anden årsag. Der må være en intelligent årsag! – Der må være et design i naturen! – Men her stopper argumentationen. I modsætning til Martinus giver intelligent design-teorien sig nemlig ikke af med at forklare motiverne og mekanismerne bag dannelsen af de komplekse organismer i naturen.

Bogens fem første kapitler i 1. del, Verdensaltet og verdensbilledet, er en indledning til fremme for forståelsen af Martinus' udviklingslære. Bogens 2. del, der udgør halvdelen af bogen, præsenterer hovedtemaet, Evolution og bevidst skabelse, fordelt på seksten kapitler. I de fire sidste kapitler i bogens 3. del, Defekte gener, sygdom og sundhed, behandles Martinus' analyser af årsagerne til fremkomsten af sygdomsgener og erfaringernes betydning for de fremtidige udviklingstrin, der ligger over menneskets nuværende trin. Ifølge Martinus er evolutionen målrettet. Den er som en ensrettet gade, der går mod fuldkommenhed! –

Martinus to hovedværker er Livets Bog (LB1-7) og Det Evige Verdensbillede (DEV1-4), hvor han bl.a. forklarer, at naturvidenskaben er baseret på intelligens og forskning fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition og forskning fra oven, og at de to videnskaber i fremtiden vil smelte sammen til én helhedsvidenskab.

Martinus har ikke været inddraget i de sidste seks års offentlige debat i Danmark om Darwin og Gud, om udviklingslæren og intelligent design. Hovedvægten i bogen er derfor lagt på Martinus Åndsvidenskab, fordi den trods sit store omfang og sine store perspektiver stort set er ukendt af offentligheden.

Se indholdsfortegnelse her

Ole Therkelsen, København 2007